Min hjemmeside hedder ‘Husk at danse!‘ fordi jeg elsker at danse og altid ender med at tænke mere end jeg danser.
Overskriften er således en opsang til mig selv, og måske kan andre også have godt af netop den opsang. I dansen bevæger vi os til rytmer og musik, vi danser med smerterne og glæderne. Vi stiliserer det kaotiske liv og giver det form. Vi rækker hænderne ud mod hinanden og mærker, at vi er sammen, i kamp, i angst, i sorg og glæde.
Hvoraf springer dansen?
Den anden side af Husk at danse! er det moralske i udtrykket: Husk at! Det er paradoksalt at gøre det til et påbud at danse, da dansen udspringer af lyst og spontanitet og ikke af pligt. Med udtrykket gør jeg lidt grin med mig selv og min pligtfølelse. Det er nu engang ikke påbud, der får krop og sjæl til at danse. Hvoraf er det nu, den springer, dansen?
Dansens mystik – Om at stå fast og dog være i bevægelse
Vi bevæger os. Vi må holde os i bevægelse. Om vi stivner i enten det ene eller det andet er det lige galt. Om vi stivner i fysiske behov, følelser eller tanker, så er det galt. Men der er i livet indbygget en stærk tendens til stivnen, stivnen i dogmer, i vaner, i misbrug, i fordomme, i muskler og tanker og følelser. Liv og død tager livtag med hinanden. Hvordan står vi fast uden at stivne? Hvordan holder vi os i bevægelse uden at blive vege og vendekåber? Det er for mig den helt elementære mystik
