Om Karen Blixens liv og forfatterskab 30.9.2020 Silkeborg Bibliotek
Herunder har jeg sat et kort resumé. I 2020 til 21 holder jeg en række foredrag med forskellige vinkler på forfatterskabet, og jeg forventer at lægge et resumé af dem hver her på siden.
Foredragets fokus er kvinders længsel og dens skæbne, sådan som den skildres i nogle af KBs fortællinger.
Jeg perspektiverer med lidt om Blixens holdninger til forholdet mellem kønnene – med et blik til nutiden og dens debatter om ligestilling, seksuel chikane eller krænkelser.
Indhold
Centralt i foredraget er præsentationen af en række kvindeskikkelser, der optræder i KBs fortællinger. Og jeg fortæller om Karen Blixens erotiske længsler og den onde skæbne, der får Blixen til at sige, at hun blev ven med fanden selv og lærte at grine tilbage til ham. Efter den elskede Denys Finch-Hattons død og tabet af farmen i Kenya, da KB er 45 år, opgiver KB sin kærlighedslængsel og beslutter sig for at fortsætte livet som ”storyteller”.
Storyteller
Med begrebet ”storyteller” mener KB kunstneren, forstået således, at kunstneren opgiver at knytte sig til og forpligte sig på andre mennesker, for i stedet at forpligte sig på at skabe de ypperste billeder af livets vilkår på godt og ondt. Kunstneren forpligter sig på sandheden og holder sig til sandhedens gud, der er vidunderlig og forfærdelig på samme tid, Gud og djævel i ét. Uudgrundelig og ubegribelig som den gud, der åbenbarer sig i slutningen af Jobs bog. Hvis det lyder negativt, er det ikke kun sådan.
KB har udtalt, at der skal være noget opbyggeligt i enhver fortælling, og det er der også i hendes. En form for mysterium, at det tragiske og det groteske, det grusomme og det latterlige, det sørgelige og det længselsfulde kan virke forløsende og opløftende på læseren. I den forstand er Karen Blixen, til trods for sine historiske scenarier, en moderne forfatter, der ikke prædiker det gode, men lader det opstå i læseren af konfrontationen med livets meningsløshed og tragiske vilkår.
De kvindeskikkelser, jeg refererer til er:
Alkmene fra vintereventyret af samme navn
Rosa fra vintereventyret Peter og Rosa
Lise fra skæbneanekdoten Ringen
Fransine fra den fantastiske fortælling Digteren
Agnese fra Vejene omkring Pisa
Alle er de unge, da vi møder dem. Nogle fulde af livsforventning, andre allerede ramt af skæbne: overgreb eller bare den kvinderolle, der kan tvinge enhver til blot at gøre, hvad der forventes og erklære det for ideelt. Endnu andre, som jeg ikke omtaler i dette foredrag, finder veje til at være i livet med hele livslysten i behold.
Kærligheden og kirken
Livet igennem udtrykker KB sin foragt for kirke og kristendom, og det er svært at finde steder i hendes værker, hvor hun refererer til Kristus og kirke på en positiv måde. Det skriver jeg om andetsteds.
Her fortæller jeg historien om Karen Blixens kærlighed til Nils, som er hendes husbestyrerindes søn. Nils kommer til Rungstedlund som treårig i 1949, og Karen Blixen bliver som en far for ham. Da han skal konfirmeres i 1960 sætter hun himmel og jord i bevægelse for at kunne holde sin tale til ham, selv om hun da er indlagt på Hillerød Sygehus. I talen opfordrer hun ham til ikke ”at lade vejen mellem kirken og dig gro til med græs”. Kirken er det højeste hus, vi har, siger hun … den har slet ikke noget tag, men har åben udsigt til himmelrummet. ”Hvis du har et valg at træffe, en beslutning at tage, så gå derind og sid ganske stille derinde.”
Karen Blixen og kvindesagen
Mange kvinder i KBs fortællinger er forskruede på den ene eller den anden måde. Ungdommens livslyst og erotiske længsler finder ikke udtryk i de livsformer, kulturen byder på. De går tabt. Ensomhed, sorg, forstillelse, løgn, mani, angst, vrede og meget mere ondt hersker.
Jeg vil spørge: Har de sidste 60 års kvindefrigørelse gjort det nemmere for kvinder at realisere deres livslyst? Og jeg vil svare ja, men det betyder naturligvis ikke, at livet så er problemløst. For nye problemer opstår. F.eks. har 2020 budt på nødvendig lovgivning om samtykke til sex og en vældig opblussen af Me Too bevægelsen i Danmark. Livslyst og seksualitet er inderligt forbundet og i forbindelse med magtudøvelse årsag til konflikter, krænkelser, omsorgssvigt …
Karen Blixen hævdede at hun ikke interesserede sig for kvindesagen. Hun takker de kvinder, der før hende havde ført kvindernes sag og bevirket, at hun selv har haft en enestående frihed, som de færreste før hende. Men lighed og ligestilling interesserer hende ikke. De to køn er forskellige, og ”det er vores forskellighed på godt og ondt, der gør os stærke og udvikler os, der gør at vi ægges, længes og stræber.” Kærlighed er kamp, og gennem kamp opstår inspirationen, som KB anser for den højeste lykke.
Allervigtigst er værdigheden. Begge køn er værdige, og de bør derfor agte hinanden og vise forskellighederne respekt.
Foredraget slutter med dette spørgsmål til tilhørerne: ”Hvorfor har den nyvundne, individuelle frihed fra det 20. århundrede ikke ført til mere agtelse og gensidig respekt? Og hvad er egentlig ligestilling?
Ingrid Mejer Jensen, 2020
Om Karen Blixens liv og forfatterskab 30.9.2020 Silkeborg Bibliotek
Herunder har jeg sat et kort resumé. I 2020 til 21 holder jeg en række foredrag med forskellige vinkler på forfatterskabet, og jeg forventer at lægge et resumé af dem hver her på siden.
Foredragets fokus er kvinders længsel og dens skæbne, sådan som den skildres i nogle af KBs fortællinger.
Jeg perspektiverer med lidt om Blixens holdninger til forholdet mellem kønnene – med et blik til nutiden og dens debatter om ligestilling, seksuel chikane eller krænkelser.
Indhold
Centralt i foredraget er præsentationen af en række kvindeskikkelser, der optræder i KBs fortællinger. Og jeg fortæller om Karen Blixens erotiske længsler og den onde skæbne, der får Blixen til at sige, at hun blev ven med fanden selv og lærte at grine tilbage til ham. Efter den elskede Denys Finch-Hattons død og tabet af farmen i Kenya, da KB er 45 år, opgiver KB sin kærlighedslængsel og beslutter sig for at fortsætte livet som ”storyteller”.
Storyteller
Med begrebet ”storyteller” mener KB kunstneren, forstået således, at kunstneren opgiver at knytte sig til og forpligte sig på andre mennesker, for i stedet at forpligte sig på at skabe de ypperste billeder af livets vilkår på godt og ondt. Kunstneren forpligter sig på sandheden og holder sig til sandhedens gud, der er vidunderlig og forfærdelig på samme tid, Gud og djævel i ét. Uudgrundelig og ubegribelig som den gud, der åbenbarer sig i slutningen af Jobs bog. Hvis det lyder negativt, er det ikke kun sådan.
KB har udtalt, at der skal være noget opbyggeligt i enhver fortælling, og det er der også i hendes. En form for mysterium, at det tragiske og det groteske, det grusomme og det latterlige, det sørgelige og det længselsfulde kan virke forløsende og opløftende på læseren. I den forstand er Karen Blixen, til trods for sine historiske scenarier, en moderne forfatter, der ikke prædiker det gode, men lader det opstå i læseren af konfrontationen med livets meningsløshed og tragiske vilkår.
De kvindeskikkelser, jeg refererer til er:
Alkmene fra vintereventyret af samme navn
Rosa fra vintereventyret Peter og Rosa
Lise fra skæbneanekdoten Ringen
Fransine fra den fantastiske fortælling Digteren
Agnese fra Vejene omkring Pisa
Alle er de unge, da vi møder dem. Nogle fulde af livsforventning, andre allerede ramt af skæbne: overgreb eller bare den kvinderolle, der kan tvinge enhver til blot at gøre, hvad der forventes og erklære det for ideelt. Endnu andre, som jeg ikke omtaler i dette foredrag, finder veje til at være i livet med hele livslysten i behold.
Kærligheden og kirken
Livet igennem udtrykker KB sin foragt for kirke og kristendom, og det er svært at finde steder i hendes værker, hvor hun refererer til Kristus og kirke på en positiv måde. Det skriver jeg om andetsteds.
Her fortæller jeg historien om Karen Blixens kærlighed til Nils, som er hendes husbestyrerindes søn. Nils kommer til Rungstedlund som treårig i 1949, og Karen Blixen bliver som en far for ham. Da han skal konfirmeres i 1960 sætter hun himmel og jord i bevægelse for at kunne holde sin tale til ham, selv om hun da er indlagt på Hillerød Sygehus. I talen opfordrer hun ham til ikke ”at lade vejen mellem kirken og dig gro til med græs”. Kirken er det højeste hus, vi har, siger hun … den har slet ikke noget tag, men har åben udsigt til himmelrummet. ”Hvis du har et valg at træffe, en beslutning at tage, så gå derind og sid ganske stille derinde.”
Karen Blixen og kvindesagen
Mange kvinder i KBs fortællinger er forskruede på den ene eller den anden måde. Ungdommens livslyst og erotiske længsler finder ikke udtryk i de livsformer, kulturen byder på. De går tabt. Ensomhed, sorg, forstillelse, løgn, mani, angst, vrede og meget mere ondt hersker.
Jeg vil spørge: Har de sidste 60 års kvindefrigørelse gjort det nemmere for kvinder at realisere deres livslyst? Og jeg vil svare ja, men det betyder naturligvis ikke, at livet så er problemløst. For nye problemer opstår. F.eks. har 2020 budt på nødvendig lovgivning om samtykke til sex og en vældig opblussen af Me Too bevægelsen i Danmark. Livslyst og seksualitet er inderligt forbundet og i forbindelse med magtudøvelse årsag til konflikter, krænkelser, omsorgssvigt …
Karen Blixen hævdede at hun ikke interesserede sig for kvindesagen. Hun takker de kvinder, der før hende havde ført kvindernes sag og bevirket, at hun selv har haft en enestående frihed, som de færreste før hende. Men lighed og ligestilling interesserer hende ikke. De to køn er forskellige, og ”det er vores forskellighed på godt og ondt, der gør os stærke og udvikler os, der gør at vi ægges, længes og stræber.” Kærlighed er kamp, og gennem kamp opstår inspirationen, som KB anser for den højeste lykke.
Allervigtigst er værdigheden. Begge køn er værdige, og de bør derfor agte hinanden og vise forskellighederne respekt.
Foredraget slutter med dette spørgsmål til tilhørerne: ”Hvorfor har den nyvundne, individuelle frihed fra det 20. århundrede ikke ført til mere agtelse og gensidig respekt? Og hvad er egentlig ligestilling?
Ingrid Mejer Jensen, 2020
