Jeg bøjer mig
for at vaske alt det rent
som er tæt inde på livet af os,
for regler om afstand og håndsprit
og nys i ærmet
Jeg bøjer mig for påbud
om at blive hjemme
og bøjer mig over bøger, strikketøj, brætspil
og mobilen – ikke mindst
Jeg bøjer mig for
at være bedstemor på Messenger
for digitale fingerkys
og morgensang i cyberspace
Jeg bøjer mig for myndighederne
der taler, velovervejet og omsorgsfuldt
til det folk, vi med ét befinder os i,
Jeg bøjer mig for de syge,
for dem der passer og plejer,
og sidder hos den døende,
for dem, der holder hjulene i gang
og tager dyre beslutninger.
Jeg bøjer mig – for de døde
og for de levende, for kloden
og al dens væsen, men dybest
for den vilje, der rejser mig op igen.
Ingrid Mejer Jensen, marts 2020
Foto: Silkeborg Kirke. Sognepræst Anette Kortegaard har brugt digtet i en prædiken i foråret 2020
