Stabat Mater – en pieta

Se Maria, under korset,
rank og sorgfuld står hun der,
smertetynget, hjertesåret
står hun, mens han hænger nær,

nær ved hende, nær ved himlen
klynget op på korsets træ,
åh, Maria, jeg må græde,
sad han ikke på dit knæ,

var en lille dreng, der leged’
på dit skød, i gårdens sand?
Vidste du, han skulle fristes,
gå igennem ild og vand?

Vidste du, af engle spået,
at han måtte dø forrådt,
hånet, pisket og forslået?
Hører du hans sidste råb?

***

Se Maria, sjælerusket,
Himlen nær er hendes søn,
Brændende som ørkenbusken
Står hun, oprejst, er den bøn,

som hun beder, sønnens vilje:
”Tilgiv dem, for se, de dør
før de ved, hvad de bedriver,
de ved ikke, hvad de gør.”

***

Åh, Maria, tak for at du
adlød englens gådeord,
lad mig aldrig stå som pøblen,
råbe hånsord til den mor,

der må dele sønnens skæbne,
bøje sig og lade ske,
det, som ingen kan forhindre,
aldrig vægres ved at se,

angsten, der besætter hjerter,
får os til at flå og slå,
holde os til supermagten,
gøre venner ormesmå.

***

Åh, Maria, i det mørke
som faldt over Golgata
sad du sammenkrummet, lukket
om din smerte, som i dag

jeg må sidde, mærke, dele
med dig, hvad du lider, mor,
for din søn og for os alle,
skæbnetynget, uden ord?

Kærlighedens kilde pibler
gennem dig med helligånd,
helligånd, der gennem livet,
strømmed’ i hans frelserhånd

Åh, Maria, gennem torne,
går du med din gudesøn,
lad mig dele al din smerte,
Hør mig, hør mig, hør min bøn.

Sig du ved, at Jesus ville
dele alt det værste, som
vi kan frygte: blive lille
tværet ud af andres dom,

at han rejste sig af døden,
smerten som et lagen lå,
du er hos ham, vi er frie
til at gå …

***

Nu falder mørke over kloden,
et lys stiger op,
forblæst og forrevet

Nu kysser Maria
den hellige pande,
nu græder hun, gravlagt,
en sten rulles for

en helt anden dag
er på vej

***

Jeg ved, at der findes
en omsorg i verden
så dæmpet som smerten
er kras med sit skrig:

de mødre der synger
for barnet, de gynger,
helt stille og sorgfuldt
og døden forbi.

Stabat Mater
Fotograf Pernille Carstens
Foto fra Wikimedia, Taxiarchos228

Om Stabat Mater

Stabat Mater Dolorosa (lat. ‘stod en moder fuld af smerte’), i den katolske kirke sekvens til mindedagen for Jomfru Marias syv smerter (15. september). Teksten, der stammer fra 1200-t., er blevet tilskrevet Jacopone da Todi.

Digtets indtrængende budskab, der er en meditation både over Jesu død på korset og over hans mors, Jomfru Marias, lidelser, har udmøntet sig i storladne værker af bl.a. Josquin des Prés, Giovanni Battista Pergolesi (1736), Joseph Haydn (1767), Gioacchino Rossini (1832-41), Antonín Dvořák (1876-77), Karol Szymanowski (1925-29), Francis Poulenc (1950) og Arvo Pärt (1985 og 2008).

 

I den danske salmebog findes Grundtvigs to fortolkninger af den oprindelige tekst. Nr. 195 og 196.

Den oprindelige latinske tekst lyder i første vers således:

Stabat Mater dolorosa Juxta crucem lacrimosa, Dum pendebat filius  Den sorgfulde moder Stod med gråd under korset, Mens sønnen hang derpå.  

I den fortolkning, som jeg har skrevet, er jeg især påvirket af den version af Stabat Mater, som Johannes Ewald har skrevet, og som komponist, Lars Sømod sendte mig, da han bad mig om at skrive en moderne tekst, der kan supplere henholdsvis den oprindelige og Ewalds tekst i hans komposition. Jeg har forsøgt at holde mig nogenlunde til det versemål, som Johannes Ewald bruger i sin Stabat Mater.

I denne version af Stabat Mater har vi tilladt os at tilføje en Pieta sekvens, måske for at give værket en slutning, hvor det er en sorgfyldt, men også dyb fred, der fylder billedet og måske en forsoning med de vilkår, vi lever på?

Leksikalsk om Pietá

Pietà, i billedkunsten en fremstilling af Maria siddende med Jesu døde legeme.
Motivet er kendt siden 1300-tallet, mest berømt er Michelangelos Pietà (1497-1500) i Peterskirken i Rom.

Ewalds bedste vers – efter min mening:

Men o Gud! — o Livets Kilde! —
Kan jeg? — vil jeg? — kan jeg vilde? —
Hvad formaaer jeg uden Dig? —
Rens mit Bryst du Hav af Glæde! —
Knus mig! — Styrk mig til at græde
Ved dens Grav, som frelste mig! —

Relateret indhold

Akvarel af Conny Maxwell

Øjeblikke af lykke

hedder en digtsamling af Niels Hav. Det er en daglig fornøjelse at læse et digt herfra. For den findes. Midt i alle ulykkerne. ‘Lykken’ og ‘Aprilsnar’ er egne små digte der også beskriver øjeblikke af lykke

Læs mere »
Karen Blixen med de gyldne laurbær

Karen Blixen og kristendommen

Foredrag i Them Sognehus kl. 14.30 den 24. april 2025. Karen Blixen kendte Bibelen ud og ind, men kristendommen brød hun sig ikke om. Hun havde ”solgt sin sjæl til djævelen” hævdede hun

Læs mere »