Høj sol og kold brise.
Facebook fuld af muntre
minder, opsange, deletrang,
mens i mørketal
bekymringens vira
suser rundt med de andre
– de unævnelige, dødelige –
holder os levende, i kontakt
med lidelsens mulighed,
tabets uafvendelighed –
så meget mere grund
til at elske
mega – vildt og fantasifuldt,
sende millioner af dråber ud:
inspirationer, donationer, alt
hvad der lindrer, løfter, heler,
megabytes af glæde, mod og håb,
som bier og sommerfugle,
påskeliljer og vilde børn –
i høj sol, kold brise.

Digt til tiden
(…)
løfter et håb og en lille tro
på tiden, der går, livet,
der brænder i alle slags frø,
her mens vi døves og tror

