Kristendom & Kultur

Hvorfor?

I knap 20 år var jeg koordinator af Kristendoms- og Kulturfestivalen i Silkeborg. Ildsjæle havde fået idéen til at fejre årtusindskiftet med en storslået fest, hvor kirken var vært for en lang række kulturarrangementer og gudstjenester af forskellig karakter. Fokus var på, at kristendommen i 1000 år havde været en indflydelsesrig medskaber af kulturlivet i Danmark.

Tidligere logo for KK44 Festival, en tilbagevendende festival der årligt tager et eksistentielt tema op i uge 44 i Silkeborg
Peter Callesens Vendepunktet, Silkeborg Højskole
Peter Callesens ‘Vendepunktet’
ved Silkeborg Højskole

Kultur uden kirke - frihed

I cirka 150 år har kulturen i Danmark forsøgt at løsrive sig fra kirke og kristendom, ja frigøre sig fra kristen moral, bibeltro og evangeliernes billedsprog. At undersøge hvordan verden tager sig ud, når ikke den omfavnes og begrænses af kristen og anden mytologi.

Og hvilke rigdomme har ikke det projekt givet os? Grænsesprængende billedkunst, musik, litteratur, teater, dans. Kunstneriske udtryk, der på så mange måder virker forløsende og forsoner mennesker med livets vilkår. Storartet arkitektur i form af kunstmuseer, koncertsale, operahuse er skudt op over hele verden og erstatter i nogen grad kirkerne som rum for eksistentiel søgen og længsel.

Silkeborg Kirke
Silkeborg kirke

Kirken i kulturen - fristed

Hele mit liv har jeg bevæget mig i både kirkens og kunstens rum. Af og til har jeg sluppet kirken helt, bevæget mig ind i andre åndelige bevægelser og systemer, skrevet digte og andet uden at føle mig det mindste forpligtet på kristendom og kirke.

Alligevel er jeg til stadighed vendt tilbage til kirken og dens budskab – eller budskaber – for der er sandelig stor uenighed om, hvad budskabet egentlig er. Måske er der ikke noget budskab, men et rum med højt til loftet, ritualer, man kan være i uden at mene og tro noget bestemt og et fokus på Kristus og evangelierne om ham som en kilde til selvbesindelse og sund ydmyghed.

 

Løbende indlæg - Kristendom og kultur

Karen Blixen med de gyldne laurbær

Karen Blixen og kristendommen

Foredrag i Them Sognehus kl. 14.30 den 24. april 2025. Karen Blixen kendte Bibelen ud og ind, men kristendommen brød hun sig ikke om. Hun havde ”solgt sin sjæl til djævelen” hævdede hun

Læs mere »

KK44 2021

Temaet er Vendepunkter, og det righoldige katalog viser, at temaet kan give anledning til mange associationer. Se det på www.kk44festival.dk ! Vendepunkterne udfolder sig i

Læs mere »
Stabat Mater

Stabat Mater – en pieta

Digtet er en meditation over Jesu død på korset, men ikke mindst hans mors, Jomfru Marias, lidelser, som hun står der og er vidne til sin voksne søns smertefulde død.

Læs mere »